Om mig

Min rejse begyndte tidligt – allerede som 17-årig kom jeg i lære som berider og gennemførte tre år af berideruddannelsen. Den tid gav mig et solidt fundament og en dyb forståelse for hestens adfærd og træning. Gennem årene har jeg arbejdet med heste i forskellige kulturer og miljøer – i Danmark, USA, England og Tyskland – hvilket har udvidet min horisont og formet min tilgang til arbejdet med heste.

Selvom jeg siden har uddannet mig som Mediekoordinator, har hestene altid haft en central plads i mit liv. Min passion har ført mig vidt omkring, og jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med både unge og udfordrende heste, og opleve deres udvikling på tæt hold.

Lige nu tilbringer jeg meget tid med Fernando, en 9-årig vallak, som jeg rider og træner. Han er en spændende rejse i sig selv, og det bliver spændende at se, hvor langt vi kan nå sammen. Jeg rider også Pontus, en 13-årig hest, som har været en loyal partner i mange år og lært mig meget om samarbejde og tålmodighed.

Bloggen her er mit sted til at reflektere, dele og inspirere – ikke som underviser, men som hestemenneske med hjertet fuldt af kærlighed til de firbenede venner. Jeg håber, du vil følge med, og måske kan du genkende noget fra dit eget hesteliv i mine oplevelser.